Blandemester til betonelementfabrik i Viby Sjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du spille en central rolle på vores fabrik, hvor vi støber betonelementer i alskens former? – Så er det dig vi søger til vores Blandeværk.

Jobbet

Som assisterende blandemester arbejder du tæt sammen med dine kollegaer på blandestationen, der i øjeblikket udgøres af vores gode erfarne blandemester og tre kolleger.

Her består dine opgaver af:

  • Overvågning og kontrol af betonblandinger og -leverancer
  • Bestilling af materialer og råvarer
  • Vedligehold og drift af blandeanlæg
  • Opdatering og vedligehold af blanderecepter.
  • Kontrol med kvaliteten af vores beton
  • Rengøring af blanderen ved dagens afslutning.

Du er medansvarlig for opretholdelsen af den gode kvalitet i vores blandinger og produkter, derfor er det vigtigt, at du er omhyggelig og struktureret.

Har du tilmed interesse for maskiner og styresystemer og kan du identificere og rette fejl på anlægget, når det er nødvendigt, er det en stor fordel.

Overblik og initiativ er en nødvendighed, da der vil forekomme situationer hvor der kræves øjeblikkelig handling for at sikre produktionens drift, uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdet udføres i tidsrummet kl. 5 – 18 og fastlægges nærmere ved ansættelse.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med ansvar
  • Faglig udvikling med mulighed for at overtage som blandemester
  • Gode stabile kolleger og et sundt arbejdsmiljø
  • Gode løn- og ansættelsesforhold

På fabrikken er arbejdsmiljøet præget af en fri, humoristisk og uformel tone og du vil være omgivet af gode og erfarne kollegaer, som vil lære dig alt hvad du behøver kunne i jobbet.

Din sidemandsoplæring vil blive suppleret med en række kurser rettet mod, at mestre stillingen som blandemester, så du kan medvirke til vores kommende omstilling mod et nyt og moderne styringssystem til vores blandere.

Kvalifikationer

Vi søger dig der kan genkende dig selv i nedenstående udsagn:

  • Kvalitetsbevidst og har et godt overblik
  • Nyder faglig udvikling og udfordringer
  • Samarbejdsvillig
  • Fleksibel ift. mødetider, da overarbejde forekommer

Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund som maskinmester, smed, mekaniker eller lignende, og det er et sikkerhedskrav, at du kan kommunikere på dansk.

Ansøgning

Lever du op til ovenstående, eller på anden måde ser et godt match mellem dig selv og jobbet, så send os din ansøgning snarest muligt, via nedenstående ansøgningsknap.

Vi indkalder løbende til samtaler indtil stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CRH Concrete A/S, Ribevej, 6650 Brørup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952517

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet