Onsdag aften kl. 21.15 var færdselspolitiet ude på Parkvej i Viby Sjælland, Roskilde, for at kontrollere unge på knallert.
I forbindelse med kontrollen blev en 14-årig lokal dreng taget på en knallert, der blev skønnet til at kunne køre væsentligt hurtigere end det tilladte. En 16-årig dreng fra lokalområdet blev også taget på en knallert, der formentligt kunne køre for stærkt. Derudover blev en 15-årig dreng taget på en knallert.
Alle tre knallerter blev beslaglagt af politiet for at gennemføre test af, hvor hurtigt de reelt kan køre.