BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ansættelsesstart: 2/1 2024
Ansættelsessted: 4130 Viby Sjælland
Køn: M/K
Kørekort kræves
Egen bil foretrækkes
Hej jobsøgere
Jeg søger en fast hjælper til praktisk-fysisk hjælp. Måske er det dig, jeg leder efter? :)
Mig:
Jeg er 39 år og bor sammen med min mand og 2 børn på 0 og 6 år. Jeg har brug for hjælp, da jeg har muskelsvind og er elstolsbruger.
Jobbet:
Jeg har brug for hjælp til alt, hvad jeg foretager mig, herunder bl.a. til husholdning, indkøb, toiletbesøg, personlig hygiejne, hjælp til at jeg kan varetage mine børn, kørsel i min kassebil, havearbejde, hente småting, at blive vendt, når jeg sover etc. - kort sagt skal hjælperen være mine arme og ben, så min dag kan fungere, som jeg ønsker :) Jeg lever et almindeligt familieliv med en velfungerende hjælperordning, og jeg er ganske klar i spyttet omkring, hvad jeg har brug for hjælp til.
Vi bruger loftlift til de fleste forflytninger, og jeg bruger ikke respirator.
Der er tale om en fast stilling med 2 vagter om ugen. Vagterne ligger i et fast 4-ugers rul og ligger således (i dag torsdag d. 30/11-23 er vi i en d-uge):
Uge a: tirsdag og torsdag, begge dage 6.30-22.30
Uge b: tirsdag 6.30-22.30 og søndag 6.30-14.30 som udgangspunkt
Uge c: tirsdag og fredag, begge dage kl. 6.30-22.30
Uge d: torsdag 6.30-22.30 og søndag 6.30-14.30 som udgangspunkt
Hjælperteamet dækker hinandens vagter ved sygdom, ferie og lignende og derfor forventes det, at du udover dine faste vagter kan træde til ved sådanne tilfælde.
Første vagt: Du vil blive tilknyttet holdet snarest muligt, og første vagt som følger vagtplanen kommer til at ligge d. 2/1-2024 eller deromkring. Du vil have en til to introvagt(er) inden du starter.
Løn:
Du aflønnes med en grundlund på 141,71 kr. eller 144,14 kr. ved minimum 3 års anciennitet. Afhængigt af hvilken tid på døgnet du arbejder, får du tillæg af din grundløn,.Tillæggene følger overenskomsten Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og fremgår af nedenstående skema.
Dig:
Du er klar på at få et godt samarbejde med mig og andre gode hjælpere!
Du er mødestabil og ansvarsfuld ligesom de øvrige hjælpere.
Du har forståelse for at træde i baggrunden og give mig og min familie plads til at være mig/os selv.
Du trives med små børn omkring dig.
Du er ok med at være stille og i eget selskab.
Du er god til at huske rutiner og er praktisk anlagt.
Du er god til at beskæftige dig selv.
Du er fysisk robust, da der vil forekomme arbejdsopgaver, der kræver, at du kan tage fat.
Du er ikke-ryger og har kørekort (ufravigelige krav uden mulighed for at komme i betragtning til stillingen).
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig.
Er du interesseret, så send en mail snarest muligt med en beskrivelse af dig selv, så jeg kan danne mig et indtryk af, hvem du er.
Vedhæft dit CV i selve mailen og gerne et vellignende foto af dig selv. Inden du skriver ansøgningen, vil jeg opfordre dig til at overveje, hvad du selv ville ønske af en hjælper, hvis du var i min situation :)
Du vil modtage bekræftelse på, at jeg har modtaget din ansøgning, og jeg holder løbende jobsamtaler.
Jeg glæder mig til at høre fra dig! :)
Venligst Naja
najadeurell@hotmail.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
OK-Fonden, Viby Sjælland, 4130 Viby Sjælland
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950797