Knallertkontrol afslører flere overtrædelser i Lejre og omegn

dato

Færdselspolitiet gennemførte for nylig en knallertkontrol ved Allerslev Skole i Lejre, som en del af en indsats mod den utryghed, der er opstået i lokalmiljøet på grund af unge, der kører for stærkt på knallerter på cykelstierne.

Under kontrollen i Lejre blev syv knallerter testet, hvoraf tre af dem kunne køre over det tilladte. De pågældende knallerter blev målt til henholdsvis 59,4 km/t, 84 km/t, og 53,8 km/t. Derudover blev der fundet en knallert med et nedslidt fordæk. Politiet har planer om at tage kontakt til de unges forældre.

Efterfølgende fortsatte politiet deres kontrol til Dåstrup Skole ved Viby Sjælland, hvor fire knallerter blev målt. En af disse kunne køre 66,4 km/t og var desuden ikke indregistreret.

I Osted blev en ung mand standset, som oplyste, at hans knallert kunne køre 55 km/t.

Disse kontroller er en del af politiets løbende arbejde med at sikre trafiksikkerheden og mindske utrygheden i lokalsamfundene.

Kilde: Politiets Døgnrapport