Pædagog eller erfaren medarbejder til støtte for dreng med autisme i struktureret hverdag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at opbygge og vedligeholde den gode relation? Pædagog eller erfaren medarbejder søges til en skøn dreng. 

Har du erfaring med autisme, og vil du støtte en dreng, der har brug for en forudsigelig og tryg hverdag? Så er dette stillingen for dig.

Om opgaven

Din opgave bliver at støtte en 11-årig dreng med autisme. Drengen har brug for en struktureret hverdag med faste rutiner og et roligt rum. I starten vil du skulle opbygge en relation gennem at være ”fluen på væggen”, indtil en tillidsfuld relation er etableret.

Når tilliden er der, vil I sammen kunne lave aktiviteter som gåture, computerspil eller du vil blot være til stede, når han har brug for selskab. Han er glad for at spille Roblox, Fortnite og Uno Flip, som kan være en fin måde at tilbringe tid sammen. Han har også en særlig interesse for dyr, især familiens hund og aber, som han ved meget om.

Du vil skulle minde ham om at spise og drikke, da han har tendens til at glemme det i løbet af dagen. Han har brug for en rolig og tålmodig tilgang, især når han trækker sig tilbage for at få ro.

Om dig

Vi søger en uddannet pædagog eller dig, der har erfaring med børn med autisme. Du har forståelse for behovet for både nærvær og afstand i en relation og trives i et miljø, hvor der ikke altid er behov for samtale.

Arbejdstid

  • 30 timer om ugen
  • Mandag til fredag: kl. 10-15
  • En weekenddag/aften pr. måned, aftales med familien

I starten vil timeantallet være mindre indtil relationen er opbygget. 

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125477

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet