BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Solstrålen, et børnehus i udvikling søger pædagoger 34-37 timer til vores skønne børn og dygtige kollegaer.
Vi søger pædagoger til vores hus pt. Primær vuggestue, med start i januar 2024 eller snarest derefter
Børnehuset Solstrålen udvidede i efteråret 2022, således at vuggestuen er normeret til 44 vuggestuebørn i det eksisterende børnehus med 2 liggehaller og egenproduktionskøkken. Børnehaven er normeret til 100 børn og bor i den ny renoverede nabobygning, med nyt fællesrum, grupperum og nyt egenproduktionskøkken. Den nye store legeplads samler børnehuset og giver samtidig mulighed for opdeling og læringszoner tilpasset børnenes alder og forskellige behov.
Børnehuset Solstrålen ligger tæt på Viby Skole afdeling Ørstedvej, med adgang til skønne grønne områder.
Vi søger ny dygtig kollega, som brænder for at være med på vores fælles rejse med at skabe et nyt samlet Solstrålen i nye omgivelser.
Om Børnehuset Solstrålen
- I Solstrålen vægter vi børns trivsel, udvikling, læring og dannelse højt. Vi arbejder på at skabe de bedste rammer for det enkelte barn og har stort fokus på, at alle føler sig som en del af fællesskabet.
- Vi optaget af at skabe gode og udviklende læringsmiljøer for både børn og voksne, samt at skabe gode venskaber og fælleskaber, både i de helt nære relationer og på tværs af børnegrupperne
- Vi arbejder i teams (2 grupper sammen) både i vuggestuen og børnehaven, for at optimere sparringen og kvalitet i dagligdagen. Strukturen og kommunikationen i personalegruppen er meget vigtigt, for at vores hus og team fungerer optimalt og understøtter den faglige udvikling. Derudover har den enkelte pædagog afsat 1 time ugentligt til pædagogisk arbejde som fx dokumentation eller andet
- Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi justerer praksis løbende ift. vores børnegrupper og med fokus på høj faglighed
- Vi har fokus på onboarding af nye kollegaer til vores børnehus
Forventninger til en pædagog i Børnehuset Solstrålen
Vi søger uddannet pædagoger, som har en høj faglighed og er nærværende i sin pædagogiske praksis, som formår at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter i samarbejde med interne som eksterne kolleger. En pædagog i børnehuset Solstrålen skal kunne skabe læringsmiljøer, der giver glæde og lyst til leg, udvikling og læring for børnene, hvad enten det er i det store fællesskab eller i mindre børnegrupper. Som pædagog skal du have en anerkendende kommunikation til børn, forældre og kolleger, og du skal kunne navigere i en til tider uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Vigtigst er det dog, at du er engageret og har en stor arbejdsglæde ift. det pædagogiske felt.
Derudover forventer vi at du kan arbejde inde for vores åbningstid dvs. mandag-torsdag kl. 6.36 – 17.00 og fredag kl.6.36 – kl.16.30.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.
Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere arbejdssted i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at ringe til pædagogisk leder Rikke Hansen 2138 5234 for nærmere information om stillingen.
Ansøgningsfrist den 23. november 2023 kl. 8.00
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d44f72ab)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Solstrålen, Ørstedvej, 4130 Viby Sjælland
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943563