Teknisk velfunderet RPA Udvikler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at strømline processer i Lejre Kommune, og har du en interesse for it, så er det dig vi søger til vores nye stilling som RPA udvikler.

Om jobbet

Lejre Kommunen søger en ny kollega til vores IT-afdeling, der kan hjælpe os med at implementere og vedligeholde RPA-løsninger. Det er en ny stilling, og du vil derfor få rig mulighed for at være med til at forme indhold.

Du vil arbejde tæt sammen med resten af IT-afdelingen og medarbejderne i de forskellige centre i kommunen. Her skal du hjælpe med at identificere og implementere automatiseringsmuligheder i hele organisationen. Du vil også få ansvar for dine egne implementeringsprojekter.

Dine arbejdsopgaver vil blive alsidige og bl.a. indeholde:

  • Identificere og vurdere processer egnet til RPA.
  • Samarbejde aktivt med medarbejderne i de forskellige centre i kommunen for at kortlægge og optimere processer, der kan automatiseres.
  • Udvikle og implementere RPA-løsninger primært med Power Automate.
  • Vedligeholde og optimere eksisterende RPA-løsninger
  • Rådgive systemejere ved opgraderingsprojekter eller nye projekter der relaterer sig til dit område.
  • Udarbejde vejledninger og dokumentation til slutbrugerne.
  • Vidensdeling og dokumentation af arbejdet.
Dine faglige og personlige kompetencer:

Du har en relevant IT-uddannelse og måske erfaring med optimering af processer samt RPA-udvikling (eller kan hurtigt tilegne dig viden). Om nødvendigt sikrer Lejre Kommune oplæring og kursus i brugen af Power Automate (forventeligt et 2 dages kursus).

Du har gyldigt kørekort til personbil.

Du har praktisk erfaring med:

  • Udvikling og implementering af RPA-løsninger (også gerne via API'er).
  • Proceskortlægning og optimering i forbindelse med automatisering.
  • Dialog / kommunikation med slutbrugere.
  • Brug af RPA-værktøjer som Power Automate, UiPath eller Blue Prism (Lejre Kommune benytter Power Automate).
  • Teknisk problemløsning og opsætning af automatiserede processer.

I Lejre Kommune stræber vi altid efter at forbedre vores service over for borgerne. En af måderne, vi gør dette på, er ved at udforske nye metoder til optimering af vores arbejdsprocesser. Vi står nu over for en spændende ny æra, hvor vi skal begynde at implementere RPA i vores daglige arbejde. En af de store fordele ved RPA er, at det vil frigøre vores engagerede medarbejdere, så de har mere tid til at fokusere på opgaver der kræver nærvær.

Er du klar til at komme med på en nyskabende rejse inden for automatisering? Tør du tage skridtet ud i det ukendte og tage ansvar for selvstændige opgaver inden for dette nye og spændende område? Uanset om du er rutineret eller nyuddannet, vil din vilje til at lære og udvikle dig være afgørende. Kan du sætte flueben ved flere af nedenstående kompetencer:

  • Du har et veludviklet servicegen og motiveres af kontakt med mange mennesker i løbet af en dag.
  • Du er tålmodig og formår at bevare roen og overblikket - også selvom dagen tager en anden drejning end først forventet.
  • Du er struktureret og god til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • Forstår vigtigheden af overholdelse af aftaler og deadlines.
  • Du kan bevare overblikket over flere igangværende processer og arbejdsopgaver.
  • Har lyst til – på eget initiativ – at udvikle dig fagligt, og er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye teknologier og systemer.
  • Er en stærk og troværdig kommunikator både mundtligt og skriftligt
  • har et godt humør.
Om os

Lejre Kommune er et sted med plads til gode ideer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber. Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Vi bygger den moderne landsby med kvalitet i centrum.

Stillingen hører under Center for Borgerservice & Digitalisering, og du vil blive en del af IT-afdelingen. Du får stor berøringsflade med hele vores organisation, og du får rig mulighed for faglig sparring. Du bliver en del af en afdeling på 12 medarbejdere samt en afdelingsleder. Afdelingen består af netværksadministrator, systemadministratorer, supportere, program- og projektledere. Vores samlede opgaver dækker behovsafklaring og implementering af en lang række IT-løsninger, samt at understøtte organisationen med IT-værktøjer til ca. 3000 brugere på ca. 70 lokationer.

Vores infrastruktur består af bl.a Vmware og Citrix miljø, der endnu er placeret i eget datacenter. Vi har omkring 150 virtuelle servere, der primært er baseret på Windows. Netværket er primært Cisco. Vi har yderligere over 150 applikationer og over 3.000 PC’ere/tablets/smartphones, hvor IT-afdelingen varetager den daglige drift af disse. Vi benytter også Microsoft365 og kigger på en større brug af cloud-produkter i fremtiden.

I IT-afdelingen har vi en uformel omgangstone.

Løn og ansættelse

Stillingen er med en 37 timers arbejdsuge med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt dog senest 1. oktober 2023.

Du kommer til at arbejde på rådhuset i Allerslev, der ligger 5 minutter fra Lejre Station med direkte tog til og fra København H hver halve time

Spørgsmål

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Brian Andersen på tlf. 2337 1604, brind@lejre.dk.

Samtaler holdes tirsdag den 15. august.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.lejre.dk/ledige-job/ledige-job/?hr=show-job/153917&linkref=118431&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859384

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet