BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
1. stilling: Genopslag: Matematiklærer til indskoling og mellemtrin
2. stilling: Midlertidig stilling, eventuelt mulighed for forlængelse af ansættelsen til den til rette ansøger
1. stilling: Vi søger en engageret matematiklærer til vores fantastiske indskoling og mellemtrin, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om kerneopgaven. Du skal have erfaring med og lyst til indskolingsarbejde og være en fagligt kompetent matematikærer. Klasselærerarbejdet er en del af stillingen, og du skal kunne se dig selv i denne opgave, hvor du sammen med en kollega i teamet, har et tæt samarbejde med forældrene.
Vi tror på, at et godt arbejds- og undervisningsmiljø finder sted, når alle har mulighed for og tid til sparring og samarbejde, så det prioriterer vi.
Har du interesse og erfaring med madkundskab eller musik, kan vi også finde timer til dette.
2. stilling: Spændende og anderledes job til lærer med kompetencer inden for specialpædagogik til modtageklasse
Solrød kommunes modtageklasser for flersprogede elever er samlede på Havdrup skole, hvor vi har klasserne M1, M2, M3 og MX. Hovedparten af eleverne kommer fra Ukraine, men der er også andre nationaliteter. Du skal være klasselærer for MX, hvor der pt. går 3 elever med særlige behov, og du skal være med til at udvikle dette klassetilbud sammen med dit team. Der er tæt teamsamarbejde omkring modtageklasserne.
Vi søger en dygtig lærer, der:
- har kompetencer inden for specialpædagogik
- har erfaring med modtageklasser
- har en åben og anerkendende tilgang til eleverne
- har gode relationskompetencer
- er kreativ, nytænkende og har gå på mod
- har lyst til at være aktiv sammen med vores dejlige elever i MX
Skolen
Vi har en superflot skole med mange nye faglokaler. Indskolingen er inspirerende at være i for både børn og voksne med spændende læringsmiljøer på gulve og vægge. Der er dejligt meget plads på udeområderne, både til leg og fordybelse, til fritid og undervisning. Mellemtrinnet har i 2023 fået en stor ny legeplads, og der er gode muligheder for at inddrage udeområderne i undervisningen.
Vi er en mellemstor skole med ca. 500 elever. Læs mere på vores hjemmeside.
Havdrup Skoles kerneopgave er at eleverne lærer mest muligt og trives bedst muligt. Skolens ledelse og personale arbejder målrettet med visionen om, at Havdrup Skole er et tilvalg, - på alle niveauer: for eleverne, forældrene og personalet.
På Havdrup Skole har vi fokus på vores værdier: trivsel, faglighed, fællesskab og ansvarlighed.
I praksis betyder det:
Trivsel: alle elever og lærere skal trives, og her er højt til loftet og plads til ideer. Vi har fokus på forebyggende trivselsarbejde bl.a med redskaberne fra Fri for mobberi, og vi har et trivselslokale med redskaber til dette arbejde. Elevernes trivsel understøttes ved at der er få og faste lærere og pædagoger i klasserne. Vi har et stærkt og tæt brobygningssamarbejde med børnehaverne, så elever oplever tryghed i overgangen til skole/SFO. Her møder eleverne den samme SFO-pædagog fra start i april før 0. klasse til april i 3. klasse. Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn og er i gang med understøttende kursusforløb på alle klassetrin med udgangspunkt i Low Arousal tilgangen.
Faglighed: Vi arbejder med co-teaching, hvor der er flere voksne i klassen. Fælles planlægning og faste strukturer understøtter høj faglighed i et tæt kollegialt samarbejde. Vi hjælper hinanden, - det giver en bedre praksis og et bedre arbejdsmiljø. Vi har faglige vejledere, der er klar med sparring og målrettede faglige forløb, samt tæt samarbejde i fagudvalg.
Ansvarlighed: Vi tager ansvar for hinanden, og vores praksis er et fælles ansvar. Vi er altid på jagt efter de gode løsninger sammen, og alle byder ind med deres perspektiv og hænder. Vi har også fokus på, at elever og forældre oplever deres ansvar for skolen og hinanden. Der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i klasseteams og de ugentlige teammøder er fundamentet for arbejdet med eleverne.
Fællesskab: Vi bygger på fællesskabet i undervisningssituationer, i frikvartererne, i SFO tid, og når vi laver særlige forløb. Vi har traditioner og faste arrangementer gennem året, som binder skolen sammen, fx. åbent hus og fordybelsesuger. Vi mener, at det er en af skolens allervigtigste opgaver at danne børnene til at være en del af store og små fællesskaber og bidrage konstruktivt til fællesskaberne. Vi arbejder i praksis med at finde gode mellemformer, der er tilpasset den enkelte gruppe af børn, og som understøtter det enkelte barns ressourcer ind i fællesskabet. I personalegruppen er vi sammen om at lave en lidt bedre praksis hver dag. Vi hygger os ind imellem med frokoster og arrangementer for personalet. I august er lærere og pædagoger sammen i 2 dage, hvor det handler om udvikling.
Ansættelse
- stilling: Stillingen som matematiklærer er en fast fuldtidsstilling på LC´s overenskomst med ansættelse fra d.1. august 2023.
- stilling: Stillingen i MX er en fuldtidsstilling i et midlertidigt tilbud d.1. august 2023 - 30. juni 2024 (mulighed for deltidsansættelse, hvis dette ønskes)
Kontakt endelig skolen for at høre mere om stillingerne eller få en rundvisning
Kvalifikationer
Vi søger uddannede lærere, gerne med erfaring fra lignende stillinger.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HAVDRUP SKOLE, Skolevej, 4622 Havdrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://solrod.career.emply.com/ad/to-ledige-stillinger-pa-havdrup-skole-genopslag-stilling-som-matematiklaerer-og/7wv60r/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851335