BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af børns overgang fra børnehave til skole og optaget af at skabe stærke børnefællesskaber? Er du drevet af at få alle børn til at trives og til at udvikle sig? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega.
Vi søger lige nu det bedste match til vores kollegafælleskab på skolen og i SFO´en.
Vi har en tidsbegrænset stilling frem til udgangen af december måned. Du skal både samarbejde med børnehaverne, hjælpe med vores mini-SFO og skolen og være en del af SFO´en om eftermiddagen.
Vi søger en pædagog, der:
- vil være med til at skabe en god overgang for vores kommende skolebørn
- er fleksibel og omstillingsparat
- kan holde fokus på kerneopgaven
- er tryghedsskabende, kreativ, nysgerrig og omsorgsfuld og husker at have børnenes perspektiv med i overvejelserne
- vægter det tværfaglige samarbejde højt for bedst at kunne understøtte børnenes læring, trivsel og udvikling
Kort om Viby Skole og SFO.
Viby skole og SFO ligger i et naturskønt område, og kun 10 minutters gang fra togstationen.
Viby Skole og SFO samarbejder om at skabe sammenhæng i børnenes hele dag. Vi arbejder ud fra samme værdigrundlag, og ser det som en styrke i samarbejdet, at vi har forskellige fagligheder. De fleste medarbejdere i Viby Skoles SFO har opgave som klassepædagog i indskolingen og samarbejder med lærerne om at bygge bro mellem børnenes skoleliv og fritidsliv.
Vores knap 530 skønne elever er fordelt på to afdelinger, afd. Bueager (6.-9.klasse) og afd. Ørstedvej (0.-5. klasse). Begge afdelinger har to gruppeordninger tilknyttet. I SFO´en har vi fornøjelsen af at være sammen med børnene fra 0.-3. klasse.
SFO´en har til huse i selvstændige lokaler på Viby Skole, afd. Ørstedvej. Viby Skole og SFO praktiserer lokalefællesskab, hvor vi benytter hinandens lokaler samt deler legeplads og det naturskønne omkringliggende område.
SFO´en arbejder med afsæt i Roskilde Kommunes pejlemærker for "Det gode børneliv i SFO". Derved sikres et varieret og spændende fritidstilbud, hvor børnene har indflydelse og medbestemmelse, og hvor alle børn har ret til at være en del af det gode børnefællesskab. I vores SFO har vi børnenes fritidsliv og deltagelsesmuligheder på sinde. Legen, såvel den frie som den strukturerede, mener vi er med til at fremme børns personlige og sociale udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer, løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomster.
Ved ansættelse børne- og straffeattest.
Din ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. udtalelser sendes elektronisk via linket i opslaget.
Ansøgningsfrist fredag den 26. januar 2024 klokken 12.00
Samtaler afholdes mandag den 29. januar fra klokken 12.00
Tiltrædelse: Senest 1. marts men gerne tidligere.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen velkommen til at kontakte, pædagogisk leder Jill Bengtsson -2935 4723.
Du kan læse mere om Viby Skole på http://www.vibyskole.aula.dk og om Roskilde Kommune som arbejdsplads på http://www.roskilde.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=971cfeb2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Viby Skole, Ørstedvej, 4130 Viby Sjælland
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972219